Sydfrankrig
Sydfrankrig, på kanten af Provence...

Sydfrankrig, på kanten af Provence...

I 1993 blev vi de lykkelige ejere af campingpladsen La Résidence i landsbyen Saint Remèze i det sydlige Ardèche. 

I 1997 erhvervede vi en byggegrund fem kilometer fra campingpladsen, i nabokommunen Gras. Samme år påbegyndte vi opførelsen af det der skulle blive "Residence Jørgensen" i det sydlige Ardèche på grænsen til Provence og ca. halvanden times kørsel fra Middelhavet.


Allerede året efter kunne vi flytte ind og begynde at nyde den megen plads og den utroligt smukke udsigt udover bjergplateauet tværs over Rhônedalen og med Alperne og Mont Ventoux i baggrunden. 

Lige bag os havde vi det 712 meter høje bjerg Dent De Rez, som vi gennem årene flittigt har benyttet til vandreture, og fra hvis top man får en endnu mere imponerende udsigt til alle verdenshjørner.